Jensen is back…!

Den lyseblå Fluence der nåede at køre 43.000 km med mig bag rattet har fundet en ny ejer.

Jeg solgte bilen tilbage til Renault, da det ikke længere var muligt at skifte batteri. Jeg resonerede, at Elbilens tid for mig nok var passeret og at jeg måtte vente et par år mere inden den næste generation elbiler kom i handlen.

Derfor købte jeg en spritny Renault Captur med automatgear und alles drevet af det fossile brændstof; benzin og tænkte, at den kunne jeg så køre i et par år inden mit næste elbils eventyr kunne begynde.

…Så ringede telefonen en dag og det var en sød dame der fortalte, at hun havde købt min “gamle” Fluence. Hun var kisteglad for den, men havde et par spørgsmål omkring navigationen, rækkevidden og lidt andet.

Jeg talte meget længe i telefon med hende og kunne mærke, at jeg mere og mere savnede min gamle Fluence, til trods for at jeg havde købt en spritny bil med alle de moderne bekvemmeligheder der kunne presses ind i den.

Det blev ikke bedre af, at jeg mødtes med damen og udvekslede endnu flere erfaringer med mit elbils liv, genså bilen og vidste der, at jeg ikke kunne finde mig i at køre i en fossilbil længere.

Hjemme igen fandt jeg en bilforhandler der tilsyneladende havde købt en ret stor del af de strandede elbiler og der fandt jeg en lidt brugt Renault Fluence. Den havde kørt ca. 5.000 km var fra 2013 og kostede kr. 119.000… med automatgear, kabinevarmer, navigation og alle mulige andre elektriske bekvemmeligheder. Tillige havde bilen cykelstativ monteret 😉

Jeg var solgt. Handlede hurtigt, returnerede min fossibil til Renault forhandleren og nu står der igen en elektrisk bil i carporten.

???????????????????????????????

Nu smiler Jensen igen hver dag der pendles fra Helsingør til København… Ingen forurening og en megafed luksusbil at blive transporteret i…

Reklamer

Hvad sker der efter Better Place’s konkurs…?

Vi skal godt nok lægge ryg til en masse drillerier og det er da også meget sjovt, men lidt trættende i længden.

 

Det mest ærgerlige er, at det stadig er en fantastisk oplevelse at køre i en elbil og at bytte til en benzinsluger vil svare til at skifte sine spritnye inlinere rulleskøjter ud med de rulleskøjter af metal vi spændte uden på vores sko da vi var børn… et næsten utænkeligt tilbageskridt.

 

Rigtig tit i øjeblikket bliver jeg spurgt om, hvad jeg nu skal stille op med vores Elbil, når der ikke er mulighed for at bytte batteri undervejs, der ikke er noget strøm og batteriet ikke er mit eget og så videre…

Sagen er, at der endnu ikke er nogen afklaring på hvad der skal ske med Better Places infrastruktur, batteribyttestationerne, ladestanderne, navigationssystemet und alles.

 

En kurator arbejder med boet efter Better Place, men vi ved endnu ikke hvad resultatet af drøftelserne bliver. Om hele selskabet bliver solgt, eller om Better Place bliver brudt op i småbidder og solgt til højestbydende.

 

Da ”strømmen blev afbrudt til ladestanderne” tilbød Renault i Helsingør mig omgående en lånebil kvit og frit, mod at jeg selvfølgelig selv skulle betale brændstof. Alternativt kunne jeg låne et 10 Amp ”mormor-ladekabel” der kan lade bilen op på det almindelige lysnet. Flot gestus af Renault, der dermed for en gangs skyld viste lidt handlekraft, hvilket vi ikke har set meget af i det sidste års tid.

 

Jeg valgte naturligvis ladekablet selv om de 10 Amp er lige i underkanten og ladningen derfor tager 3-4 timer længere tid end med den ordinære ladestander. Jeg valgte ladekablet da jeg jo for længe siden har valgt at køre elbil og ikke rigtig har lyst til at gå tilbage til en fossilbil igen.

 

Mit kørselsbehov er ikke større end, at det er rigeligt i øjeblikket at lade op hjemme i carporten og jeg har fået arrangeret med min arbejdsplads, at jeg kan lade der og bare betale for de KhW jeg bruger… Det er ikke ret meget strøm der skal til for at fragte mig fra Helsingør til Rødovre, ca. 7-8 KhW hver vej. Det er til at overse på brændstofbudgettet.

 

Skal jeg på længere tur, kan jeg låne svigerfars fossilbil. Det er dog heldigvis ikke sket endnu.

 

I ruinerne fra Better Place konkurs har der rejst sig en forening der har valgt at kalde sig: FDEL (Forenede Danske Elbilister) hvor de fleste af os allerede har meldt os ind. Formålet med foreningen er bl.a.

 

FDEL har til formål at arbejde specifikt for på den korte bane at varetage Renault Fluence-ejernes interesser i anledning af Better Place konkursen, og overordnet for den fortsatte udrulning af el-biler i Danmark

 

Den næst periode vil blive interessant at følge for os Elbil-ejere…

Gør plads til alle “hvad sagde jeg” gratulanterne

Det er en trist dag, denne søndag den 26. maj. Better Place vælger at indgive konkursbegæring…

Det er der vel egentligt ikke noget at sige til. Salget af Elbiler i Danmark er ikke prangende og når der ikke er kunder nok i butikken ja, så kan man blive nødt til at lukke og slukke.

Det er bare så ærgerligt, at Better Place må dreje nøglen om, for ideen med elektrisk drevet biler der kan skifte batteri på 5 minutter undervejs, er en rigtig godt tænkt ide, der har vist sig brugbar og er et reelt alternativ til en konventionel bil.

Dem der har læst mine beskedne indlæg ved, at vi har én bil i husstanden, nemlig en Renault Fluence Z.E. hvilket er en ret stor og komfortabel elbil. Læserne ved også at jeg i den bil pendler hver dag mellem Helsingør og København.

Den pendlertur jeg nu foretaget i lidt over et år og har dermed kørt næsten 30.000 kilometer i vores elektriske bil, dels som pendler, men også til besøg hos familie og venner, til længere ture over Storebælt og alt den slags kørsel, som alle andre familier også bruger deres bil til.

Det er i hele perioden forløbet uden synderligt besvær, bortset fra en tur på værksted med en defekt omformer. På de længere ture skal der skiftes batteri undervejs, men til syvende og sidst, skal alle biler tanke på et tidspunkt… også en elbil…

Det er mine oplevelser af at eje og køre en elbil jeg har beskrevet i min blog og ikke om andres oplevelser. Det betyder, at mine oplevelser af kørsel med elbil er af praktisk karakter og dermed noget jeg selv har oplevet og ikke noget jeg har gættet mig til eller hørt andre udtale sig om, men som sagt egen erfaring.

Nu skal der sikkert gøres plads i medierne til flere af dem der har en mening om elbiler, batteriskifte, Better Place og elbilsejerne efter konkursbegæringen er indgivet af Better Place.

Der bliver utvivlsomt kamp til stregen for at skrive; ”hvad sagde jeg” og den slags, men de fleste af dem der vil udtale sig, har ikke selv bidraget med forandringsparathed, eller turde afprøve nye teknologier på egen krop. At brokke sig, være bedrevidende og at fortsætte med at køre i den gamle benzinsluger er ingen kunst.

Dem der har kørt en elbil dagligt kender glæden ved stilheden, kørekomforten, den gode følelse af at bidrage til at nedbringe forureningen og vi vil have meeeeget svært ved at skulle tage det tilbageskridt det er, at køre i en benzinsluger igen. Det sker forhåbentlig heller ikke.

Desværre mister en masse medarbejdere deres arbejde i Better Place og det er rigtigt ærgerligt, fordi de medarbejdere jeg har haft kontakt med, har været utroligt engageret, motiverende og hjælpsomme. Jeg ønsker dem alt muligt held og lykke fremover.

Hvad skal der ske nu…? Tja, det er ikke helt til at vide. Der arbejdes i øjeblikket med forskellige løsningsforslag og mon ikke én af dem kan bruges, således at os elbilskørere kan fortsætte vores færd i vores elbiler…

Nedenfor et lille galleri med billeder af vores første år med elbil der viser, at en Renault Fluence er en helt almindelig bil… bare med en elmotor i stedet for en forbrændingsmotor.

SONY DSC

SONY DSC SONY DSC Aug. 2012 1459 Aug. 2012 1168

 

 

Aug. 2012 1232 Aug. 2012 1287 Legoland 1 Aug. 2012 1557 jan - marts 2013 074 jan - marts 2013 122 Aug. 2012 1506 Aug. 2012 1489 28.2.2013 Better Place med kolleger Sne og batteriskifte Aug. 2012 1170 Reservedunken SONY DSC Roskilde Brevduer 001  
 foto3 foto2 SONY DSC SONY DSC  SONY DSC SONY DSC SONY DSC

Tur med Fluence Z.E. og campingvognen

Endelig nogle fridage i påsken til at få luftet campingvognen.

 Elbil med campingvogn

Turen denne gang gik til Helsingør, hvor billedet er taget. Vi kan anbefale campingpladsen i Helsingør der ligger helt nede ved stranden med udsigt til Kronborg. Fantastisk udsigt også til Sverige og i øvrigt en suveræn campingplads. Det er skønt at komme af sted, selv om det er en smule koldt endnu at campere.

Det er en fornøjelse at køre landet rundt med campingvognen efter sin helt egen Renault Fluence Z.E. Den kører som en drøm og selv om det er en ret stor campingvogn med dobbeltaksler, har Renaulten ingen problemer med at trække den pga. det supermoment elmotoren har.

Selv under batteriskifte behøver vi ikke at frakoble campingvognen. Der er rigeligt plads til hele vogntoget inde på batteribyttestationen.

Så bare se at komme af sted ud i landet i din egen Elbil og oplev de Danske campingpladser. God fornøjelse…

Guldbryllup og Elbil-ture

Mormor og morfar holder guldbryllup og naturligvis skal morgenkaffen serveres for gratulanter i eget hjem.

Det betyder, at stuen dagen før begivenheden, skal ryddes for møbler og ekstra borde og stole skal stilles op så gæsterne kan sidde bekvemt, nyde hinandens selskab og gratulere guldbrudeparret på behørig vis.

SONY DSC

Familien indkaldes, opgaver fordeles og der slæbes sofaer og lænestole ud af stuen, ekstra borde og stole ind, mens der samtidig pyntes op. Sluttelig dækkes der fint bord og alt er nu klar til gratulanter og messingorkester næste morgen tidlig.

Selve festen holdes senere i et selskabslokale, da stuen ikke er stor nok til et sådant selskab.

Hvad i alverden har det med Elbiler at gøre…?

Ikke meget og så alligevel… hvis man tænker over, hvor tit man har behov for at rydde stuen eller leje et selskabslokale, fordi der skal holdes fest eller lignende. Det er alligevel ikke så tit, vel? Det er selvfølgelig altid lidt besværligt, men ikke mere besværligt, end man sagtens overkommer det.

Man bor for det meste i den bolig der passer til ens dagligdag og familiens størrelse, men ind i mellem dukker der nogle af livets begivenheder op, der kræver mere plads, så lejer man et selskabslokale eller rykker rundt på møbler, låner eller lejer sig til borde og stole og den slags og få det gennemført alligevel.

Det er egentligt ikke særligt besværligt, men naturligvis ikke så bekvemt som hvis man havde en gildesal i kælderen. Det er dog de færreste der har sådan en gildesal i egen bolig.

Kom nu til pointen, menneske…!

Ja, ja… jeg mener, at det lidt er som at sammenligne Elbil-ture… til daglig er der strøm nok på batteriet til turene, men ind i mellem skal vi lige lidt længere væk og skal derfor tanke strøm (batteriskifte) undervejs.

Det er ligesom at flytte møblerne i stuen… ikke særligt besværligt eller ubekvemt og kun noget der sker engang imellem.

Derfor skifter vi gerne batteri undervejs, fordi vi mens vi gør det, glæder vi os samtidig over, at vi ikke forurener så meget i vores Elbil, som vi gjorde i den gamle benzinsluger…

I Elbil med kollegerne…

Der er mange nysgerrige spørgsmål fra kolleger og venner når man ejer en elbil forståeligt nok, især når medierne stort set kun leverer sønderlemmende kritik af elbiler i almindelighed og Fluence i særdeleshed. Så kan ens valg af bil godt undre nogen.

Nuvel, vi ”first moverer”, er ikke sådan at ryste, så vi går da bare lidt mere i offensiven og fortæller glad og gerne om vores syn på elbilen som transportmiddel og hvordan en hverdag alligevel godt kan fungere uden brug af fossilt brændstof.

Jeg har i tidligere indlæg fortalt om bilen, rækkevidden, komforten, automatgearet, for-opvarmning af kabinen og alt det der luksus der ikke er i de meget små biler der triller rigtig mange rundt af på vejene…

..men denne gang havde jeg meget mere lyst til at invitere mine kolleger en tur ind på Better Places testcenter, hvor de ved selvsyn kunne se og lære lidt mere om baggrunden, infrastrukturen der gør det muligt, at få en hverdag til at fungere med elbil og ikke mindst få rørt ved og kørt en tur i en rigtig elbil. Her er nogle af mine kolleger:

28.2.2013 Better Place med kolleger

Jeg kunne sagtens skrive en lang historie om mine kollegers oplevelse af velkomsten i Better Place centeret, biografturen, introduktionen til infrastrukturen, selve præsentationen af bilen, køreturen og de gode positive tilkendegivelser til sidst, men jeg vil meget hellere indsætte en tilbagemelding fra den ene af mine kolleger; Annette, der skriver ret begejstret om dagens oplevelse i Better Place centeret og ikke mindst fortæller om køreturen i en Fluence: læs selv:

Vi ankom til Bette Place’s showroom i Hellerup, og Tom startede med at fortælle om hans og familiens livs filosofi i forhold til klima, vandforbrug, el biler etc.
Tom fortalte, at han tidligere har kørt i en ”fed” Mercedes, og at han synes, at det er vigtigt at have en dejlig bil at køre i. Tom har igennem mange år haft stort fokus på at økonomisere med brændstofforbruget, og med at køre fornuftigt! Han er fascineret af el bilerne, og har i lang tid ventet på, at kunne købe en Renault Fluence med fuld udstyrspakke, da denne bil er så tilpas ”luksuriøs”, at han har udskiftet sin Mercedes.

Tom gjorde det klart, at man skal være indstillet på ”el bil livet”, idet batteriet dagligt skal byttes og/eller lades op. Derudover er der en række begrænsninger i relation til ferier etc., da det pt. ikke er muligt at køre på ferie i udlandet i bilen, da batterierne kun kan skiftes på Better Place batteriskifte stationer i Danmark.

Efter en positiv indledning fra Tom fik vi vist en film om Better Place, og en medarbejder fortalte en masse om Better Place. Vi fik bl.a. at vide, at Better Place pt. primært fokuserer på Danmark og Israel. Derudover fik vi set, hvordan en el bil ser ud – set fra en teknisk vinkel.

OG… så var det tid til en prøvetur…! Her er min (Annettes) oplevelse af at køre i Renault Fluence:
Vi trillede stille og roligt ud fra parkeringskælderen i Hellerup, og kørte mod motorvejen for at havne i Gladsaxe hos Better Places batteriskifteanlæg.
Det viste sig, at bilen var super let at køre – og jeg havde helt styr på at min venstre fod skulle ”låses” dvs. ikke anvendes under kørslen. Guiden var faktisk overflødig, men var rar at have med, da det gjorde mig tryg i relation til at køre i en ukendt bil.
Bilen kørte som en drøm, og det viste sig, at den var meget let at køre og manøvrere i. Der er en masse informationer i bilens GPS som jeg dog ikke helt kunne overskue samtidig med at jeg kørte, men skidt pyt med det! Det var rart ikke at skulle skifte gear, og det var rart bare at trille af sted, og bilen accelererede hurtigt.

Da vi ankom til Gladsaxe hoppede vi alle ind i ”min” bil, og jeg trillede stille og roligt ind i hallen, hvor batteriet skulle skiftes. Jeg skulle blot læse på en skærm for at finde ud af, at nu skulle motoren slukkes (meget let og smertefrit). Herefter overtog robotten bilen, og bilen blev placeret præcis der hvor den skulle stå for at batteriet kunne blive udskiftet. Det tog ca. 5 min. så var batteriet udskiftet og vi var klar til at køre videre. Batteriskifte hallen minder om en vaskehal, dog skal man bare blive siddende og slappe af i batteriskifte tiden (der er intet at gøre for robotten gør det hele…..).

Jeg gav den lidt mere gas tilbage, og det gik også vældig fint, og fornøjelsen var der stadig. Bilen blev placeret i parkeringskælderen igen, og bilen blev sat til at lade op – ved at føre et el kabel fra en stander til bilen (simpelt også for en ikke teknisk kvinde som mig ).

Det kunne være, at du også selv skulle prøve en tur en dag… Jeg er sikker  på, at du ville kunne li det…

Vintergækker er godt for rækkevidden…!

 

Hvordan kan vintergækker være godt for rækkevidden i en elbil…?

SONY DSC

Det er nok heller ikke helt rigtigt, at en blomst direkte kan påvirke rækkevidden i vores elbil…

… men indirekte er vintergækken en dejlig forårsbebuder, der fortæller os, at der er varmere vejr på vej og når temperaturen stiger, så bruger bilen ikke helt så meget energi og derfor bliver rækkevidden længere 😉

”hvordan med rækkevidden” er stadig det spørgsmål vi oftest bliver stillet selv efter og det helt korte svar er, at hvis man som jeg pendler hver dag på motorvejen 50 km hver vej, så er rækkevidden fra 80 til 135 kilometer, meget afhængig af om det er sommer eller vinter…

Så derfor er det dejligt, at solen og vintergækkerne titter frem 😉